Formål: inspirere til at lave en backupstrategi.
Forslag til en backupstrategi

Det ses alt for ofte her i gruppen, at det går galt for en bruger, fx pga. virus, ransomware (i form af fx CryptoLocker, hvor de kriminelle låser dine filer og kræver flere tusinde kroner for at låse dem op igen), nedbrud af maskinen, ekstern harddisk dør osv. Resultatet er mistede værdifulde billeder af børnebørnene, den første hundehvalp, hjemmesiden, der repræsenterer mange hundrede timers arbejde og alt mulig andet.

Backup er væsentlig og der er ingen undskyldning for ikke at få opbygget nogle rutiner for arbejdet! Det er det, jeg kalder backupstrategi.

Du bør tage backup af de samme data til flere destinationer, så data er sikrede, hvis den primære tjeneste bryder ned. Herudover bør du af og til prøve, om backuppen overhovedet virker. Det vil sige, at du bør afprøve/teste, om backuppen faktisk kan bruges til noget, eller om det er en falsk tryghed.

Herunder viser jeg min egen backupstrategi i håb om, at den kan inspirere dig til selv at danne din egen backupstrategi. Du kan have færre eller flere data, det er ligegyldigt, bare du forholder dig til hver eneste række. Er der styr på billeder? Er der styr på dokumenter? Er der styr på e-mails? Er der styr på musik og så videre. Det er kun dig, der ved, hvilke data du har, som du ikke ønsker at miste.

Det ser måske besværligt ud, men det er det ikke, når du først har indarbejdet en rutine. Bemærk også at det meste af det går af sig selv. Det vil sige, at der ikke er nogen undskyldning for ikke at få styr på det.

En backupstrategi kan se ud som nedenstående, hvor der gemmes forskellige steder og bruges forskellige værktøjer
Emne og backupværktøjDestination
Frekvens
F: dokumenterOnlinebackup med Jottacloud: http://jottacloud.com/

Jottacloud: straks og auto
F: dokumenterOnlinebackup med Jottacloud: http://jottacloud.com/

Jottacloud: straks og auto
Samtlige dokumenter og skrivebord med KasperskyI-drevHver dag kl. 07:00
Evernote med KasperskyI-drevHver dag kl. 16:30
Musik med KasperskyI-drevDen 1. i hver måned kl. 10:30
Billeder med KasperskyI-drevDen 1. i hver måned kl. 16:30
SlægtsforskningF:DropboxBackupsBackup af Legacy +
i e-boks
Ved enhver ændring:
1. Auto i Dropbox
2. Manuelt til e-boks.
Blog med BackupBuddy: Googledrev: Filer og databaser, men ikke gl. uploads.
Hver dag kl. 15:00: Auto. Gemmer 20 jobs.
Blog med BackupBuddy: Googledrev: Gamle uploads. Previous Years Media (Media only)
Månedligt, den 15. kl. 12:15: Auto. Gemmer 20 jobs.
Blog med BackupBuddy: FullGoogledrev: Alt både filer og databaser og gamle uploadsMånedligt den 20. kl. 18:00. Gemmer 20 jobs.
Reservesupport med BackupBuddyGoogledrev: Alt både filer og databaserUgentligt hver søndag kl. 13:00
Klone bloggen med UpDraftPlustestblog.stegemueller.dk/Manuelt en gang pr. måned den 26. Påmindelse fra Thunderbird
Klone support PC og andet med UpDraftPlusreservesupport.stegemueller.dk/Manuelt en gang pr. måned den 23. Påmindelse fra Thunderbird
Mails med Kaspersky. Privat og Support PC og andetI-drevHver tirsdag kl. 10:30. Auto. TB advarer om at lukke TB.
iPhoneiCloudAuto og kontinuerligt
iPadiCloudAuto og kontinuerligt

Hanne B. Stegemüller, 26. august 2017