Formål

Med tiden efterlades så meget “skrammel” på computeren, at den bliver langsom, så der skal ryddes op for atter at få maskinen til at køre, som da den var ny.

Skrammel er fx cookies, historik, URL’er, rester af vira, midlertidige internetfiler, tempfiler, logfiler osv.

Hvis du har et problem med virus, malware eller lignende, vil du altid blive rådet til at køre CCleaner som det første og det sidste program i rensningsprocessen. Jo færre filer det egentlige rensningsprogram skal gå igennem jo bedre.

  • CCleaner er et meget effektivt, lille og gratis program, der kan løse mange problemer.
  • Hent det hos CCleaner.com:
    • Vi anbefaler, at du henter enten Portable- eller Slimversionen, da disse ikke indeholder adware. Hvad er adware? Find svaret her.
    • Du kan også hente den normale version, men du skal være opmærksom på, at den kan konflikte med visse antivirusprogrammer fx Norton 360.
  • Virker med Windows XP, Vista, 7, 8, 8.1 og 10.
  • Der er masser af engelske vejledninger på YouTube om programmet.
  • Når programmet først er installeret, er det på dansk.

Andre guides før denne

Der er en meget fin guide fra Team Spywarefri, men den er baseret på en gammel version af CCleaner.

Denne guide er baseret på to YouTube-tutorials:

  1. How to use CCleanerTutorial Free & Easy
  2. Complete Ultimate In Depth Guide to CCleaner

Video nr. 2 er mere uddybende. Fra denne beskriver jeg ikke det basale, men kun det, der er nyt i forhold til nr. 1.

Tutorial 1 – de grundlæggende funktioner

Videoen gennemgår indledningsvist installationsprocessen. Den kommer jeg ikke nærmere ind på. Det er bare at hente ned og så næste, næste, næste.

Allerførst: Når du har installeret programmet, kan du vælge sprog. Det vil sige, at hvis du ikke er så stærk til engelsk, vil det være en god idé at skifte til dansk. Billedet herunder viser, hvordan du gør. Du skal bare følge trin et til fire:

Når programmet er startet, er menupunktet Rens automatisk valgt. Til højre herfor findes Windows og Programmer i toppen af skærmbilledet. Der er som standard sat flueben ved de fleste punkter. Et flueben betyder, at punktet er omfattet af rensningen. Hvis du ikke vil lade det være omfattet, fjerner du fluebenet. Idéen i dem begge er, at man kan få renset ud. I den første fane glæder det Windowsprogrammer og i den næste, gælder det andre programmer, det er fx programmer som Mozilla Firefox, Thunderbird og Google Chrome.

Det er vigtigt, at du går alle fluebenene igennem, så du beholder det, du gerne vil beholde. Fx vil jeg altid selv gerne bevare Gemte formoplysninger” og ”Gemte kodeord”.

Det er min erfaring, at det er bedst ikke at sætte nogen som helst flueben under det sidste punkt kaldet ”Avanceret” Se senere. Standardindstillingen er da også, at der ingen flueben er sat under dette punkt.

  • Når du er færdig med gennemgangen, så klik på den blå knap ”Analyser” nederst i venstre hjørne. Der foretages alene en analyse, ingen filer slettes på dette tidspunkt. Analysen viser, hvor mange MB, der kan spares og hvor mange filer, der kan slettes.
  • Hvis du er enig i, at du vil slette og spare, trykker du på den blå knap ”Kør rens” nederst til højre.
    Det var sådan set det.
  • Så er der menupunktet Register, som rydder op i registreringsdatabasen. Det er nødvendigt, hvis du ofte installerer og afinstallerer programmer. Der er også en række andre punkter, og de er sådan set selvforklarende. Som standard er alle fluebenene sat, og jeg har altid ladet dem alle stå.
  • Start med at trykke på den blå knap ”Skan efter problemer”. Når alle problemerne er listet, trykker du på ”Udbedre valgte problemer”. Du bliver spurgt, om du vil lave en sikkerhedskopi af registreringsdatabasen, inden du fjerner problemerne. Jeg svarer altid nej, men det er måske ikke så fornuftigt.
  • Der vises det første problem af fx 2.047. Du kan så vælge at udbedre dette problem eller dem alle sammen. Jeg vælger altid alle.

Værktøjer

Under Værktøjer findes en del nyttige muligheder.

Afinstallere programmer – det behøver vist ikke nærmere forklaring

Opstart: Lister alle de programmer, din maskine kører ved starten af Windows. Er din PC blevet langsom til at starte, er det her, du skal tage fat. Tit er der meget tid at spare ved at fjerne nogle af dem her. Jeg har dog lige gået alle mine programmer igennem uden at ”turde” fjerne nogle af dem, for de ligner baggrundstjenester, der er nødvendige, for at det egentlige program kan køre, som det skal. Fx skal Acronis gå i gang hver dag kl. 12:00, og det skal der jo et eller andet program til at styre.

Men hvis du vil være på den sikre side så “hellere lade for meget blive end slette noget forkert”.

Browserplugins

Som ordet faktisk siger så er der tale om de tilføjelser, (nogle kalder dem add ons) man kan installere, så browseren får flere muligheder.

Der er formentlig ikke noget, du skal kigge efter her, med mindre din browser pludselig ikke virker, og du ved, du fornylig har installeret en tilføjelse, som så meget vel kan være synderen.  Hvis du klikker på en af rækkerne, så den bliver blå, kan du oppe i hø. hjørne se, at der er mulighed for at trykke “delete” (slet) eller bare “deaktiver”, som måske er det bedste valg..

  • Disk Analysator: Funktion der viser, hvilken type filer, der bruger plads på disken/diskene. Som det fremgår, har jeg rigtig mange billeder liggende, men samtidig har jeg kun brugt 32 pct. af al min plads.
  • Dublikat Finder: Som navnet siger finder denne funktion dubletter. Der kan spares diskplads ved at sørge for, at du ikke har ti versioner af det samme billede. Dubletterne kan slettes i det samme vindue, som de søges frem. Der er dog en ting du skal være opmærksom på: Fluebenet ud for “Systemfiler” skal fjernes. Dem må du aldrig røre ved.

  • Systemgendannelse: Her kan du administrere dine systemgendannelsespunkter og det er simpelthen genialt; det giver et meget bedre overblik over gendannelsespunkterne end den tilsvarende funktion i Windows. Hvis du ønsker at slette nogle af gendannelsespunkterne, markerer du dem og trykker på den blå ”Fjern”. Hvis du har markeret mange, går der lige lidt tid, før processen er færdig. Det nyeste/seneste gendannelsespunkt kan af sikkerhedsmæssige årsager ikke slettes.
  • Under Indstillinger kommer jeg ind på to emner: ”Cookies” og ”Overvåger”
  • Cookies. Jeg har udpeget en række sites, hvis cookies, jeg gerne vil beholde. Det har jeg gjort af hensyn til udfyldte formularer. Det burde ikke være nødvendigt, når forms kan udelukkes fra scanningen, men det har jeg ikke helt kunnet få til at fungere.
  • Planlægning: Som standard er den ikke sat til, og sådan har jeg ladet den stå. Du kan slå browerovervågning til for Internet Explorer, Firefox og Chrome. I modsætning til tidligere er de forskellige ting, man kan med planlægning udspecificeret i menupunkterne nedenunder.
Tutorial nummer 2 – for avancerede brugere

For så vidt angår Register og Skan efter problemer anbefaler denne tutorial, at du altid laver en sikkerhedskopi, inden du udbedrer problemerne.

Under Værktøjer og Afinstaller programmer er en rigtig smart feature, hvor du kan gemme en liste over alle installerede programmer, installationsdato, udgiver, størrelse, brugere mv. Dette kan være smart at have efter en formatering/reinstallation, hvor du måske har glemt, hvilke programmer, du havde. Funktionen findes nede i højre hjørne. Knappen hedder: “Gem som tekstfil”.

Det kan fx se sådan ud:
AcronisDrive MonitorAcronis13-10-201421,7 MB1.0.566Alle brugere
AcronisTrue Image 2015Acronis04-12-2014380 MB18.0.6525Alle brugere

Hvis du bruger andre programmer, vil det selvfølgelig  se anderledes ud. Mit kom som en ren .txt-fil, men jeg importerede den til Excel og så så det automatisk sådan ud:

Under Værktøjer findes Drevrens, hvor du  kan rydde op på den ledige plads eller du kan slette alle data på drevet! Jeg har aldrig benyttet mig af denne mulighed, dels fordi jeg ikke rigtig tør, dels fordi jeg ikke tror, jeg har behov for det. Med hensyn til ledig plads, så er det netop kun ledig plads, så det er ikke så ”farligt”.

Vær forsigtig med Indstillinger > Indstillinger > Sektionen Sikker sletning. Jeg har aldrig rørt noget her, og anbefaler heller ikke nogen at gøre det.

Complete Ultimate In Depth Guide to CCleaner

Under Indstillinger > Inkluder kan du udpege yderligere filer eller mapper, der skal omfattes af en rensning. Jeg har fx angivet at c:temp*.* (altså alle filer i mappen “temp”) skal medtages. Jeg mener, du skal være forsigtig med hvilke filer og mapper, du angiver her.

Gør CCleaner usynlig og tildel en funktionstast
  1. Højreklik et tomt sted på skrivebordet. Vælg ”Ny” og ”Genvej”. Browse til du finder CCleaners exefil. Min ligger fx her: “C:Program FilesCCleaner” tilføj mellemrum /AUTO, så det kommer til at se fx sådan ud: “C:Program FilesCCleanerCCleaner64.exe” /AUTO
  2. Tryk Næste og giv genvejen et navn fx “Auto CCleaner”. Tryk udfør. Nu ligger genvejen på skrivebordet, og trykker du på den, vil du se, at programmet kører nede på proceslinjen (ovre ved uret).
  3. Hvis du synes, kan du tildele programmet en genvejstast fx F1, så programmet kører, bare du trykker på F1: Højreklik på genvejen, vælg ”Egenskaber”, placer cursoren ved ”Genvejstast”. Tryk F1, så tasten bliver aktiveret.
Browserrens/Browser cleaning:
  • Samspillet mellem Firefox 56.0 og CCleaner er forbedret.
  • Google Chrome (og Cromium): Der er lavet forbedringer af metoden til at rense data om brugerens færden på nettet.
  • Opera: Reglerne for oprydning i browserhistorikken er opdaterede, så oprydningen er blevet bedre.
Standardregler for oprydning:

Standarderne er blevet ændret, så de seneste filer og den nyeste browserhistorik ikke fjernes, med mindre du eksplicit beder CCleaner om det. Disse ændringer træder i kraft, når du påny installerer CCleaner fra bunden. Når du skal installere forfra, skyldes det, at udviklerne bag CCleaner ikke ønsker at overskrive de standarder, du selv har angivet.

Hvis du ønsker at bruge de nye standarder, skal du installere fra bunden, derefter gå til menuen og højreklikke på »Windows« og »Applications« og vælge »Restore default state«. Note: Du skal lige kigge efter, om det er de rigtige flueben, der er sat, for hos mig ser det ikke rigtigt ud.

Oprindelig version: april 2016. Revideret: november 2018 af Martin Østerberg, Lone Ebbesen og Hanne B. Stegemüller