Formål
LibreOffice er en programpakke, der indeholder mange af de samme programpunkter som Microsofts Officepakke, dvs. her er Writer-dokument, Calc-dokument , Impress-præsentation, Draw-tegning, Math-formel og Base-database.
Pakke er kompatibel med Microsofts Officepakke; dvs., at filerne kan udfærdiges, gemmes og læses i begge pakker.
LibreOffice er gratis.
Punktet Udvidelser nederst giver dig mulighed for at tilføje clipart (tegninger/ikoner) og avancerede funktioner til LibreOffice.
Luk programmet ved at trykke på krydset i øverste højre hjørne eller tryk på Filer øverst til venstre og Afslut LibreOffice. Husk at gemme dit arbejde først. Se afsnittet Writer – dokument.
Writer–dokument
Et Writer-dokument er et tekstbehandlingsprogram. Tryk på Writer-dokument for at starte et nyt dokument. Du kan nu begynde at skrive.
Inden du fortsætter, bør du gemme filen, så du nemt kan finde den igen og arbejde videre.
Tryk på Filer og Gem som (kun første gang, du gemmer dokumentet). Så vælger du mappen, du vil gemme den i. Der kan evt. oprettes en ny mappe ved at trykke på Ny mappe og give den et navn, der er betegnende for det indholdet.
Efterfølgende bør du jævnligt trykke på diskikonen eller Ctrl+S, så du gemmer løbende, og ikke skal være bange for at miste det hele eller timers arbejde.
Du kan enten gemme i standardformatet .odt (filens efternavn), som kan læses i Microsoft Words seneste versioner eller ændre filtype til en af nedenstående.