Strategi
Du bestemmer selv, hvordan og hvornår du vil køre dine backups (se billedet nederst på foregående billede side).
Klik på evt. Add Schedule, og planlæg hvor tit og hvordan, Macrium selv skal opdaterer din backup/dit image.
Du kan også vælge hvor mange backups, du vil beholde. Det afhænger bl.a. af hvor meget plads, du har til rådighed. Jeg har valgt at beholde en af hver:
- En fuld (Full) backup, som oprettes første gang, du kører Macrium.
- En differentiel (Differential) backup, som gemmer ændringer, siden seneste fulde backup.
Når du så opdaterer din backup differentielt, vil Macrium automatisk slette den eksisterende backup, så du hele tiden har den originale fulde backup og en backup af computerens seneste tilstand.
Ved gendannelse vælges så den nyeste differentielle backup, som Macrium automatisk kobler sammen med den fulde backup og genskaber computeren.
Ved større Windowsopdateringer (fx fra version 1709 til version 1803) kan du med fordel slette eksisterende backups, og starte forfra med en ny fuld backup, når du har sikret dig, at alt fungerer, som det skal.
Du kan se, hvilken version af Windows du har, ved at skrive “Winver” (uden anførselstegnene) i søgefeltet nede i venstre hjørne.